Børne- og Efterfødsels team

Børne- og Efterfødsels team

I Fysiodanmark Ballerup har vi sammensat et team bestående af fysioterapeuter med særlig interesse inden for behandling af børn og kvinder efter fødsel. Løbende holder vi os opdaterede på nyeste tiltag indenfor træning for disse grupper.

Vi tilbyder træning til børn med motoriske vanskeligheder og til børn med muskuloskeletale problematikker. Det kan foregå individuelt eller på hold, hvilket afgøres af fysioterapeuten (Holdtilbuddet afhænger af, hvor mange deltager der er).

Ydermere tilbyder vi træning, vejledning og behandling under og efter graviditet. Vores efterfødselshold er individuelt tilpasset, og vil have dine behov i fokus. Det er tiltænkt, at dit barn er en del af din træning så vidt muligt. Vi vil i træningen have fokus på at hjælpe dig, til at genvinde styrke, stabilitet, kondition samt forberede kroppen på den belastning, der følger med den lille ny.

Vi ser gerne, at du inden opstart er blevet tilset af en af nedenstående fysioterapeuter til en vurdering af niveau og behov. Ved tvivl om aktivering af de relevante muskelgrupper, kan der foretages en Ultralydsscanning.

Teamet består af Ida Louise Thaulow, Lea Povlsgaard og Louise Vergara.

Louise Vergara

Fysioterapeut

Lea Stausholm Povlsgaard

Fysioterapeut

Ida-Louise Thaulow

Fysioterapeut