GLA:D hold

Holdet henvender sig til:
GLA:D er et specifikt uddannelses- og træningstilbud til dig med artrose (slidgigt) i knæ- og/eller hofteled.

Oplever du nogen af nedenstående symptomer, kan det skyldes artrose:

  • Smerter i knæ og/eller hofte om morgenen?
  • Smerter når du skal igang igen, efter at have siddet stille længe, rejse/sætte dig fra en stol eller sofa?
  • Smerter ved belastning, f.eks. under gang og/eller trappegang?

Før du starter på holdet:
Før du starter på holdet, skal du have en henvisning fra din læge. Udover dette, skal du have en undersøgelse, test samt instruktion af øvelser, hos en fysioterapeut, der er certificeret i GLA:D.

Formål:
Formålet med GLA:D er gennem specifik træning og tilegnet viden, at reducere smerter, forbedre funktionen, og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en eventuel operation.

 Dokumentation for effekt:
Nyeste forskning viser, at der er rigtig god effekt af kombineret undervisning og træning til dig med artrose.

Sundhedsstyrelsen anbefaler træning, råd, vejledning og hvis relevant, vægttab, som primær behandling til artrose.

"Ved at gribe ind tidligt i forløbet, kan vi mindske smerte, funktionstab og omkostninger for både individ og samfund"

- Ewa Roos, professor ved Syddansk Universitet.

For yderligere information, henvises til www.glaid.dk.

Indhold:
Der vil være fokus på bedre funktion, kontrol og styring af knæ/hofte samt styrketræning gennem specifikke øvelser.

Træningstidspunkt(er) og forløb:
Der trænes på hold 2 gange ugentligt, 50 min. pr. gang. GLA:D er et 12 ugers træningsforløb, hvoraf de første 6 uger, skal være superviseret træning på hold.

________dag, kl._________

________dag, kl. ________

Ansvarlige fysioterapeuter:
Kenneth Holte, Mads Lauridsen, Lea Povlsgaard, Anders Kallehauge.