Knæ hold - Low Load

Holdet henvender sig til:
Personer med knæproblemer, men er lige så relevant i forhold til ankel- og hofteproblematikker.
Eksempelvis genoptræning efter større knæoperationer (fx. rekonstruktion af korsbånd og knæprotese) eller de mere simple artroskopier (fx. oprensning af knæleddet); men det kan lige så vel være forbyggende optræning før eller som alternativ til operation af eksempelvis menisk-skade.
Desuden er det et oplagt valg til personer med instabilitetsproblemer, artrose (slidgigt) eller andre smertetilstande i knæ-, hofte- eller ankelled.

Før du starter på holdet:
Skal du have en henvisning fra lægen og være udredt af en fysioterapeut, gerne den ansvarlige hold-fysioterapeut. Det vil blive vurderet, om du er "hold-egnet" og i givet fald hvilket niveau af hold som passer til dig. Akutte skader og inflamatoriske tilstande skal nemlig være under kontrol før du starter på holdet.

Formålet med holdtræningen:
Er at forbedre din stabilitet, styrke og udholdenhed, samt evt. bevægelighed i leddet.
En god balance samt styring af knæleddet forudsætter stærke og velkoordinerede muskler i underben, lår, hofte og muskelkorsettet. Denne stabilitet er med til at mindske smerter og hævelse samt bedre funktionaliteten af benet i dagligdagen - hvad enten det er ifm. sport eller bare trappegang osv..

Dokumentation for effekt:
Omfattende forskning har gennem årtier igen og igen vist en overbevisende effekt af træning på diverse diagnoser, skader og smertetilstande i knæ og kroppen generelt.
I mange tilfælde er træning et dokumenteret førstevalg frem for operation og smertestillende medicin, og det er altid en vigtig del af ethvert rehabiliteringsforløb.
Desuden kan man på sigt forvente at opnå øget kondition, energi og velvære.

Indhold:
Træningen foregår i en af vores to holdsale. Der laves forskellige øvelser med diverse redskaber, primært stående men også liggende på gulvet eller siddende i vores særlige maskiner til syre-træning.
Øvelserne tilpasses individuelt i sværhedsgrad, således at holdet kan rumme deltagere på forskellige niveauer. 

Træningstidspunkt og forløb
Holdtræningen foregår tre gange om ugen. Det anbefales at man så vidt muligt deltager to gange om ugen - mandag eller tirsdag samt fredag. Varigheden er 50 min., men det kan være en god ide at møde op 10-15 min. før starttidspunktet for at varme kroppen op.
Der er løbende optag på holdet og varigheden af et forløb er ikke tidsbegrænset. Vi anbefaler dog som minimum et par måneders holdtræning, for at kunne forvente at se resultater.

________dag, kl._________

________dag, kl. ________

Ansvarlig fysioterapeut:
Martin Suhrke